onsdag den 3. oktober 2012

Et ønske eller to



11-10-11 kom lille Lucca til verden. 
Nu er der snart ikke længe til at hun fylder 1 år, om til en 1års fødselsdag, hører gaver.

Åh, men altså Lucca har jo bare alt i forvejen. Det er altså ikke nemt at være barn nummer fire.
Slet ikke når storebror også har både legekøkken, dukkevogn osv.

Under min søgning efter ønsker til frk. fin, faldt jeg over denne lampe, men den var nu mere et ønske til mit skrivebord, end til guldklumpen..

Er der nogen som sidder derude med noget til hende den lille som har alt ?

torsdag den 6. september 2012

Underskud af overskud

Hvor fjollet det ellers lyder, for jeg er faktisk temmelig glad for dette her nye arbejde i "Huset", og synes slet ikke at det er så hårdt som forventet... Anyway, er der mange mange ting der bliver forsømt -flere henvendelser på TS, DBA, mail og sms som bare bliver glemt :/
Det vigtigste er dog familien -dem håber jeg ikke, føler sig forsømt... Tvivler nu også på at børnene mærker noget til det. Jeg afleverer dem alle omkring kl. otte -faster eller farmand, henter mellem 14-16 og jeg er hjemme igen, så de ser mig jo til aftensmad, eller omkring puttetid. Mest af alt, er det vist ens egen dårlige samvittighed, der driller
Billedet af Lux, er også et par mdr. gammelt
-lige det med billederne, forsømmer jeg desværre også lidt...

tirsdag den 28. august 2012

Godt genbrug

Vi har haft en gammel barnevogn, stående hos mine forældre men den havde på alle måder udtjent dens værnepligt, så min far meddelte for noget tid siden, at den røg på lossepladsen lossepladsen..

Han løj !

For et par dage siden, ringede han nemlig og spurgte om alle drengene var hos os
-han havde nemlig en overraskelse


Er den ikke bare super fin? En sæbekassebil, ligesom i de gode gamle dage

mandag den 27. august 2012

Kreafugl


Hver mandag, på arbejdet, kommer to frivillige damer og åbner et krea værksted. Idag, var jeg med, og jeg synes at I skal se resultatet.
Dygtige Joan, har "opfundet" nogle fugle som hun klipper i fri hånd ud af mønstret papir, eller tapet, og sætter på en baggrund til kort eller billeder.

Det er disse fire, jeg fik kreeret i dagens kreatimer


 

mandag den 6. august 2012

You gotta love NETTO

...at least, I do.. Her er lige en collage af nye & gamle impuls køb fra Netto. fine farver, og så er det jo billigt (:


Gafler, skeer, små og store kopper + grydelapper.

Rollingerne er smidt afsted i institution, har fri idag og synes lige at jeg havde brug for lidt alenetid, sådan noget med at starte på nyt arbejde, efter "babyferien" kan godt trække lidt på kræfterne
-ikke desto mindre, virker mit praktiksted rigtig godt, og den første uge har været helt fantastisk :)
Snart, starter jeg oppe i H&M igen, det glæder jeg mig til -verdens bedste kollegaer, de findes her :)
Om lidt, skal jeg spise frokost med en veninde og hendes søn, og så skal eftermiddagen ellers bare bruges med charmetroldende :)

God mandag til jer !

mandag den 30. juli 2012

Den der, og de der ....og den der

Et sted, jeg kunne brænde alle mine penge af (hvis det da ikke lige var fordi, at man ingen penge får på su) er Nordhjem.
Her er et par af de ting, jeg kunne ønske mig.




 

Hvis der er noget vi kan

...så er det, det der med skamler -dog er det ved at blive lidt trivielt at blogge om :|
Dette eksemplar, er til min søster -og lille Noah, har allerede taget den i brug :)

torsdag den 26. juli 2012

Lilla snor i sommervarmen

Vi har købt ny tørresnor -i en lækker lilla farve, så nu vil jeg næsten kalde det en fornøjelse at hænge tøj op



Snoren er selvfølgelig fra Rice - købt her, findes også i pink og beskrevet sådanne; De små glæder i hverdagen kan være, når tøjsnoren har en lækker farve - er nem at tørre af - og bare er en fryd for øjet... (OBS; Dette er ikke en salgs-tale, jeg er blot meget glad for min nye snor)



Klokken slår -tiden går...
Vi har ferie (lidt endnu), og jeg får slet ikke blogget :/ ...jeg er også bange for at det ikke bliver et hak bedre efter ferien, da jeg starter i praktik med sene vagter (9/10 til 17/19 -og fra September, også tilbage i H&M) Åh, jeg frygter et meget hårdt halvt år -men set på den lyse side -så er jeg færdig uddannet, om under et år :)





onsdag den 11. juli 2012

Taknemmelighed

Tirsdag, vågner jeg, snottet og i underskud af overskud -ikke særlig fedt på bølles 2. ferie-dag, og med et møde mit nye praktik sted kl. 14.. Min mor var så fantastisk at underholde bølle om formiddagen, så jeg kunne sove -bade, og blive frisk ....og så gav hun mig tilmed disse flotte roser med -den første buket fra deres have (: Masser af kærlighed til hende.
Min svigerinde (som stadig bor hos os), er også guld værd -hun snupper gerne ungerne, nææææsten helt uden brok. Tirsdag, var hun så sød at hente Lucky fra dagpleje og passe begge de små, mens jeg tog til et rigtig positivt møde med mit nye praktiksted ...satser på at hun også bliver en virkelig god hjælp, fra August-Februar, når mine arbejdstider hedder noget ala. 9-17, 10-19 osv.

Idag, er jeg mere frisk, og har kunnet hygge med Emias mens at Lucca havde sin første lange dag i dagplejen (7.45-15.15) -det var slet ikke meningen, at hun skulle være der så længe, men hun snuppede sin middagslur lidt sent (:
Billedet, er en positiv overraskelse i postkassen -Ken (I ved, ham kæreste-fyren) har bestilt et abb. på Bolig magasignet.. Lige noget for mig :)

Opsparing, til gode tider

onsdag den 4. juli 2012

Impulsshopping

Planen for idag, var at bytte en fødselsdagsgave (et par shorts) for ham min søde kæreste, og at købe en bryllupsgave. Billedspammer lige med det jeg fik købt idag - bryllupsgaven holder jeg hemmelig just in case...Men I kan se hvad jeg fik byttet shortsene til - nå ja, og  så lidt impuls-shopping til mig (:

Normann Copenhagen Beater -billedet er lånt her.
Jeg faldt for denne skønne turkis farve





Tørklæde fra Pieces -kunne ikke finde et billede på nettet, af det rigtige, men det minder meget om dette, blot med nogle grønne zikzak stikninger på. Mit eget er allerede røget til vask, så jeg kan have det på når jeg skal ud at spise med mine søde kollegaer i aften :) Billedet er lånt her.



T-shirt fra Selected, til ham der I ved nok.
Billedet er lånt
her



Psst .. hende der den skønne Rikke, har termin om ikke så længe -mon vi snart får baby at se :)

mandag den 2. juli 2012

Junior sengetøj

Lille frk. fin er (for længst) kommet over i tremmesengen, og det er bare som om at baby-dynen, er ret lille i den store seng ..desuden, smider hun den hele tiden. Jeg Lucca var så heldige at få penge i dåbsgave -og nogle af de penge, skulle bruges på junior sengetøj, synes vi...

Hold da op for en jungel af sengetøj der er derude... Phew..

Nå, jeg besluttede hurtigt at opsætte nogle kriterier

1) Det skulle højest koste 300kr -dvs. at jeg kun kiggede udsalgsvarer.
2) Ham den skønne, skulle være medbestemmende -dette fortrød jeg hurtigt, det er altså meget nemmere at bestemme selv ;)
Efter ca. en uges net-surfing, sad vi tilbage med disse fire sæt.
Øverst Ferm Living - Nederst Ej sikke Lej


Jeg sendte billedet til nogle veninder, for at høre deres mening -men de havde hver deres mening, så det hjalp ikke det store. Kæreste-fyr, holdt på det lilla fra ESL og så var jeg egentlig lige ved at bestille det -da jeg faldt over et helt nyt sæt, som vi begge faldt for... To minutter senere, havde vi impulskøbt et junior sengesæt til Frk. fin -og jeg er sikker på at vi bliver glade for det...



Pipper sengesæt fra Ferm Living
Sættet er købt her.
Det overskred mit budget en smule -men mon ikke det går ;)

tirsdag den 19. juni 2012

DIY Malede nøgler


Kender du ikke følelsen af at stå der foran døren og lede efter den rigtige nøgle, i hvad der føles som evigheder -mens du tripper fordi du er ved at tisse i bukserne
(hvordan kan det også være, at den tissetrang altid bliver værre når man når til hoveddøren?)

Nu har jeg fundet løsningen -ikke opfundet den, blot stødt på den hos Marie.


Du skal bruge:
^ Nøgler
^ Neglelak
^ Lak
^ Evt. en "holder", så nøglerne kan stå op, på den måde kan du male begge sider samtidig, og sparer derved tid.


Sådan gør du:Sæt nøglerne fast i "holderen", mal begge sider.
Gentag hvis nødvendigt.
Spray med lak, for et mere holdbart resultat.




Er super glad for resultatet.

fredag den 15. juni 2012

Et styks vinder !

En skål fuld af lodder -47 lodder faktisk!



Et styks glad tre-årig (ja lige det der, med humøret svinger ENORMT lige for tiden)



Et vinder-lod, tillykke Camilla

onsdag den 13. juni 2012

Pakkepost



Jeg har igen været så heldig at vinde en give-away.
Denne gang, vandt jeg, som Lisbeth selv beskrev dem
6 retro smørebrætter fra Rosti i en lækker mintgrøn farve!
Er de ikke herlige?

tirsdag den 12. juni 2012

Polterabend

Altså ikke mit eget, men to aldeles skønne og fantastiske mennesker.
Det var et fælles polterabend, det ser man ikke så tit, men det var altså super hyggeligt :)
Vi startede morgenen, med at overaske parret med morgenmad -så blev vi hentet af bus, som fragtede os fra Lolland til Vanløse. I Vanløse, ligger Superevent.




Der er 25 events at prøve, og vi skulle prøve fire.
Dvs. -de to hovedpersoner, prøvede Total Blackout.
Vi andre, var derefter med til Lokums-ræs, Promille Hockey og Bungee Basket.

Hele dagen, sluttede igen af på Lolland, med god mad og fest :)

Pakkeleg #4

Jeg har slet ikke fået blogget om pakken som jeg modtog fra Cupcake-stylisten Rikke.



 
Selve pakken i postkassen, var pakket ind i en hvid kuvert -men indeni, var der denne stjernepakke, som var pakket yderligere ind i farvet papir.



Pakken bestod af noget snor, manilla-mærker, træ-sommerfugle, perleplader, diverse klistermærker, to fine plastre, et lille kort fra Rikke og nogle firkantede cupcake bakker (tror jeg nok).
Jeg glæder mig til at lave lidt kreativt med noget af det :)
Tak fordi du legede med.
Jeg mangler stadig at sende legen videre til én, så hvis du er frisk så skriv en kommentar :)


onsdag den 6. juni 2012

Lucca's room

Så er Lucca's værelse (halvdel af dele-værelse), endelig stort set færdigt. Der mangler lige et spejl i Lucca-højde, ved siden af de lilla kasser...I kan nok også se at der er lidt bart ift. legetøj lige nu, men det er simpelthen fordi at værelset er på øverste etage, og legetøjet er i stuen (:

Tre gamle vin-kasser som er malet lilla.
Dukkeseng fra Smallstuff, dukker fra Sebra.
Flagranken er fra Søstene Grene

Endnu en vin-kasse, denne er malet i en pastel-grøn farve, for at bryde det tuttenuttede pige tema lidt. Den gule kurv er fra House Doctor
Bonusgode fra mit arbejde i H&M, en knage som har været brugt til deko.

mandag den 4. juni 2012

Mandags-date

Billedet er lånt her.

Idag, havde jeg besøg af en rigtig kreanurlig skønhed, vi havde længe talt om at ses -og nu fik vi endelig lavet en date. Rikke havde spurgt om jeg ville hjælpe med at tapesere nogle stole som hun havde med, og tilgengæld måtte jeg få lidt tapet i bytte -havde nu altså med glæde, hjulpet alligevel. Tapetet er det fine fra Ferm Living, med luftballoner, som jeg også har sat et billede ind af. 
Ud over projektet med stolene, var der heldigvis også tid til at få hygge-snakket en masse også.












To stks ny-tapeserede stole, til Rikkes lille baby.
 
Det første der mødte mig bag døren, ud over Rikkes altid glade ansigt, var disse flotte pæoner.

Desuden havde hun været så sød, at hækle denne fine sag til Lucca.

Jeg glæder mig allerede til næste gang :)

søndag den 3. juni 2012

Søndag



Weekender burde altså være bare lidt længere. Denne weekend, har vi hygget med leg, gå-ture, bagt muffins, hængt sansegyngen op (den har snart været nede i et halvt år efter vi rykkede rundt), der er blevet lavet madplan og handlet ind til hele ugen (næsten da).
Inde på Lucca's værelse, er der også sket lidt -bogkasser, og en knage er blevet hængt op, og min bedre halvdel har malet en opbevaringskasse som lige mangler et par hjul, så er den klar til alle Lucca's dukker, bamser osv.

Øverst er et billede som jeg lige hurtigt fiksede til Emias idag.


Imorgen kommer Rikke til en lille date, hvor vi blandt andet skal fikse en skammel og et par stole :)

lørdag den 2. juni 2012

Billedstorm på en forsømt blog


Den lille leopard plettede miskilling (hvis køn jeg absolut ikke vil gætte på) mangler et hjem
-hvis du ikke kan stå for den, så smid mig en mail

Jeg ved slet ikke hvor min blogge-lyst blev af-eller jo, først blev den lidt væk i sol & sjov men her de sidste par dage, har der jo ikke just været meget sol :/


I får lige en billedstorm (:

 
Majs dåse,pyntet med Rice papir & blåt bånd

Lille ny detalje på Emias' værelse (er dog ikke helt tilfreds med benet til højre, så det skal lige fikses)

Fodbold-feberen har ramt min kæreste & bonusbørn -nå ja, Emias red lidt med på bølgen da disse kom på bordet.
Skålen er btw., min påskegave fra min søde mor -en lille fin Kähler
sag

Rune ved fætter-Noahs's barnedåb.
Når man er seks år gammel, ved man udemærket at man ikke må stikke hånden ned i døbefonden
- meeeen, man gør det altså alligevel ;-)

onsdag den 23. maj 2012

Pakkeleg #3



Rikke har tilmeldt sig pakkelegen hos mig, og nu har jeg fået bikset en lille something sammen som jeg håber på at få sendt afsted imorgen.


Øjs, jeg opdagede lige at jeg ikke har blogget siden i fredags -men men, her har nu ikke været helt stille herhjemme, altså krea-ligt. Vi er igang med lidt forskelligt, så snart er der masser at blogge om igen (:

lørdag den 19. maj 2012

Pakkeleg #2

Næste skridt i pakkelegen, er taget og nu er denne pakke på vej hjem til Cecilie.

Pakkeleg


Nu har Rikke også meldt sig til pakkelgen, så jeg må hellere få lavet en pakke som jeg kan sende til hende snarest også. Pakkelegen skal sendes videre til 1-2 personer, så der er stadig én der kan melde sig til hos mig.

Hvor går sådan en mini-ferie altså bare hurtigt.. Der er kun lige imorgen tilbage, og så skal vi igang igen ....eller dvs. de andre skal, jeg går jo bare hjemme og daser med lille frk. fin -men det er nu engang, mere hyggeligt når alle er hjemme.

Lille Lucca, har lånt storebrors solbriller -dvs. moderen synes lige at det kunne være sjovt med et billede (stakkels baby, hvad hun dog ikke står model til)

fredag den 18. maj 2012

Müslibarer -homemade

Jeg har lavet müslibarer med ungerne, og de blev så gode at I også lige skal have opskriften (som jeg btw, fandt hos Rikke.

Müslibar med chokolade
Ca. 10 stk

75g mandler
115g hasselnødder
100g dadler
85g havregryn
20g gojibær
5 spsk sirup
100g chokolade

Mandler og nødder hakkes fint, og dadlerne skæres i små stykker (herhjemme vandt dovenskaben, samt ungernes begejstring for minihakkeren, og alle tre dele blev ordnet i den) Alt, undtagen chokoladen blandes sammen.
Det er nemmest at blande det med hænderne da det klistrer godt.  Læg massen på et stykke bagepapir og læg et andet stykke bagepapir ovenpå, rul derefter med en kagerulle til den ønskede tykkelse på barerne.
Stil massen i køleskabet.
Når massen har stået på køl et døgns tid, skæres den i små barer og chokoladen smeltes og smøres på.
Stil derefter koldt igen indtil chokoladen er blevet fast.

Velbekomme!